onsdag den 18. september 2013

Figensyltetøj....!!

Så lige at NETTO har 4 figner for en flad 5ér.

ELSKER figner. Elsker dem karamelliseret i ovnen med rør sukker, citron og et lille skvæt god portvin, gerne med en gang vanilleis, eller bare cremefraish rørt med vanille. Så er jeg glad...!!

- Men... for der er et men....!! Jeg er den eneste her hjemme der er vild med dem...!! Så det sker ikke så tit at de bliver serveret, og så må man jo tænke kreativt. Og nu de er så uforskammet billige denne uge, så tænkte jeg lige... Figensyltetøj !!

Og fra tanke til færdig syltetøj, er der ikke så langt her på Stor Gaarden :)



Og hold nu lige fast.. For denne gang får i faktisk opskriften.

Man tager 8 figner, godt modne, og skræller dem. Dvs. fjerner den yderste brune skal, og skærer dem i mindre tern.

Put dem i en gryde med 1 spsk. vand, og skal og saft af 1 lime. (jeg skar skallen i store flager, og hev dem op efter kogning)

Kog det ved svag varme i ca. 30 minutter.

Nu skal der sukker i, jeg synes det passede med 1 dl. men smag dig frem. Når sukkeret er smeltet tages evt. lime skal op, og du kan nu vælge at putte på glas som syltetøjet er, eller give det en tur med stavblenderen. (hvilket jeg gjorde) Er du til brug af atamon, så er det nu det skal tilsættes.

Så er det bare med at få herligheden på glas.

Jeg tænker der er godt på en alm. ostemad, lun over is evt. med lidt ristede smuttede mandler, eller i et perfekt ægteskab, serveret sammen med en hel bagt camenbert og hjemmebagte grove knækbrød. Eller måske oven på et stykke ristet italiensk brød med grillet gedeost. Eller eller eller... åhh jeg bliver sulten nu.

Smutter.. I køkkenet.... :-)






Ingen kommentarer:

Send en kommentar