onsdag den 18. september 2013

Figensyltetøj....!!

Så lige at NETTO har 4 figner for en flad 5ér.

ELSKER figner. Elsker dem karamelliseret i ovnen med rør sukker, citron og et lille skvæt god portvin, gerne med en gang vanilleis, eller bare cremefraish rørt med vanille. Så er jeg glad...!!

- Men... for der er et men....!! Jeg er den eneste her hjemme der er vild med dem...!! Så det sker ikke så tit at de bliver serveret, og så må man jo tænke kreativt. Og nu de er så uforskammet billige denne uge, så tænkte jeg lige... Figensyltetøj !!

Og fra tanke til færdig syltetøj, er der ikke så langt her på Stor Gaarden :)



Og hold nu lige fast.. For denne gang får i faktisk opskriften.

Man tager 8 figner, godt modne, og skræller dem. Dvs. fjerner den yderste brune skal, og skærer dem i mindre tern.

Put dem i en gryde med 1 spsk. vand, og skal og saft af 1 lime. (jeg skar skallen i store flager, og hev dem op efter kogning)

Kog det ved svag varme i ca. 30 minutter.

Nu skal der sukker i, jeg synes det passede med 1 dl. men smag dig frem. Når sukkeret er smeltet tages evt. lime skal op, og du kan nu vælge at putte på glas som syltetøjet er, eller give det en tur med stavblenderen. (hvilket jeg gjorde) Er du til brug af atamon, så er det nu det skal tilsættes.

Så er det bare med at få herligheden på glas.

Jeg tænker der er godt på en alm. ostemad, lun over is evt. med lidt ristede smuttede mandler, eller i et perfekt ægteskab, serveret sammen med en hel bagt camenbert og hjemmebagte grove knækbrød. Eller måske oven på et stykke ristet italiensk brød med grillet gedeost. Eller eller eller... åhh jeg bliver sulten nu.

Smutter.. I køkkenet.... :-)






tirsdag den 17. september 2013

Biscotti... !!

Så blev der bagt i det lille hjem.

Har en mand der har en mindre afhængihed af biscotti, og det skal jo helst være de hjemmebagte. Tror jeg har "ødelagt" ham på den konto, så det er min egen skyld at han af og til plager om en ny portion. Og med sådan en dejlig mand jeg har, har han helt sikkert fortjent det.


Så efter en hurtig tur i køkkenet, ( de er jo skide nemme at bage) så der sådan ud i kagedåsen.

Jeg gider ikke smutte mandlerne, som der ellers står i de fleste opskrifter, synes det ser federe ud at man kan se den mørke kant rundt om dem, og jeg bruger heller ikke tid på at hakke dem, de bliver jo skåret ud, når jeg skærer kagerne. Så det er bare at smide hele herligheden i røremaskinen, og vupti så har de næsten lavet sig selv.

Dog vil jeg lige tilføje, at jeg denne gang puttede revet lime skal i, plejer at bruge citron, hvilket smager dejligt, med hold da op, det er slut nu, vil for fremtiden bruge lime, smager meget bedre. Så blev jeg da oss klogere :)


onsdag den 11. september 2013

En Af De Gode Fejltagelser ...!!

Altså tålmodighed er ikke lige min stærke side, og jeg har ventet og ventet og ventet.

Men lige gyldigt hvor meget og hvor længe jeg kikker på mit æbletræ så ville de der satans æbler ikke modne i den fart jeg gerne vil have.

- SÅ... -jeg ville alligevel prøve om de nu ikke kunne koges til mos. Det kunne de så ikke... Og så er gode dyr jo rådne, for en utålmodig sjæl.

Skar dem i skiver, kogte dem møre i vand, sukker, kanel og ingefær. OG HOLD NU KÆFT DET VAR EN GOD FEJLTAGELSE. (Eller jeg var jo bare klog, og super god til at vende situationen, nemlig).

Tanken var at de ville være gode at have stående i glas, til lidt sen-sommer-savn, hele vinteren.

Tror jeg skal lave rigtig mange glas hvis det skal række hele vinteren. Havde tænkt det ville være dejligt oven på yoghurten, eller som tilbehør til ostebord, eller som vi fik i aftes; lunet på pandekager med vanille is.

Se bare her:



Hold nu lige kæft med at jeg er på kur, havde jeg lige udsat med en dag :)

Men den der sammensætning, med de lune æbler, sirupen der smeltede isen og pandekager. Muumm :P

Så stopper vi vidst for i dag. Er allerede lækkersulten igen.

tirsdag den 10. september 2013

Ormen Ole, Larven Lasse, Kålormen Karl.... ??

- Vi ved det ikke endnu... !

Som nævnt i går, er jeg ved at lære mig selv at hækle, og jeg er nået dertil hvor jeg kan hækle en nogenlunde OK bold. Det tog 1 dag at lave en del af dem, meget hyggeligt, men hva faen skal man bruge alle de bolde til...??

Ja det var oss min tanke, og vupti, så blev Ole/Lasse/Karl/??? født. D. 9/9-13. 20 cm. lang. Let som en fjer.






Han er da dejlig.

Nu mangler jeg "bare" at lære resten, for at kunne lave det der fine lille dyr, der startede det hele. Og nej jeg viser Jer det ikke. For så hænger i mig bare op på det, hvis det ikke bliver lige så fint :)

Øve øve øve... !! Ha dejlig dag.



mandag den 9. september 2013

Se Min Kjole, Den Er .... Noget Så Fin :)

Jeg har gjort endnu en kjole, eller der var faktisk 2. Men af en eller anden grund har jeg kun fået taget billede af den ene. Og nu er det for sent med flere billeder, for de er allerede givet væk.

Og Juhuuu for det. For elsker faktisk at glæde andre. Og kunne mærke de blev vel modtaget :)

Kjolen er en str. ca. 1 1/2 år og de er super nemme at sy. Tager ingen tid. Så er du ejer af en lille trunte, så pas på... det kunne være jeg kommer til at lave flere :)

Ja ja tænker du nu... Må vi ikke snart se den? Jo du må så :)



Den er sku da nuser :)

Nå men altså, ellers sker der det at jeg er ved (igen igen igen) at lære at hækle.... Er snot dum hva det angår. Har ikke rigtig knækket den kode. Men er helt dårlig med de der små hæklede dyr, der findes over alt på nettet. Så nu har jeg besluttet at nu er nu. Nu skal det læres... Så hækler små bolde, og "de" siger, at kan man hækle bolde, kan man hækle det meste... Ja ja... det vil tiden vise.

Jeg vender tilbage :)

UNDSKYLD. Har lige læst indlæget igennem, inden jeg trykker udgiv. Kan godt selv se, at jeg har været rundhåndet med de der :), men bær over med mig. :)

onsdag den 4. september 2013

Kæreste/Datter Hygge Middag...!!

Så har jeg da vidst været igang igen. Kommer nok ikke bag på nogen :)

Og hva´ har du så været i gang med? spørger du sikkert. Jooo ser du, jeg sendte for et par uger siden et kort (ja et rigtigt kort, med post... findes stadigvæk) til både kæresten og datteren med en invitation til middag. De fik besked på at komme i deres fineste tøj, og at der ville være snacks i kløkkenet kl. 18.30.

De sagde heldigvis begge ja tak. Og da klokken blev 18.25 blev der råbt oppe fra 1. salen; "må vi godt komme nu, vi er sultne ?" og selvfølgelig måtte de det. Kæresten kom i smoking, og søde Emily kom i kjole med opsat hår og det hele.



Til snack havde jeg lavet saltmandler, og små sprøde pizza/butterdejs kringler. Og de faldt i rigtig god jord.




Forretten er en blomkåls creme, godt med smør og fløde. Grillet jomfru hummer med smør og krydderurter fra haven.

HOLD da kæft det smagte godt. (ja .. jeg er lige glad med at det ikke er pænt rose sig selv :) )



Til hovedret valgte jeg at følge datterens mave. Ikke at hun bestemte noget, for menuen var en overraskelse for dem, men jeg ved bare at hun ÆLSKER andebryst. Og helt ærligt det gør vi andre jo oss.

Så det blev rosa stegt andebryst, stegte blommer og svampe, helt sprøde kartoffel chips, og en sauce. jeg sagde SAUCE, en helt fortryllende sauce. Havde kogt vin og fond ind i flere timer. Og det var alle timerne værd. Som Emily pointerede "det må være sådan det er når en engel tisser i min mund". Så kan det ikke siges bedre.




Desserten var en lækker vanille panacotta, og når nu haven er ved at bugne over med brombær, så blev der lavet en brombær sorbet og dertil en lun brombær sauce.

Helt igennem lækkert, og der var ingen klager :) Menuen var nem at gå til, og en del af det, lavede jeg dagen i forvejen, så ingen stress og jag. Som sædvanlig ligger jeg ikke opskrifter op, da der er masser på nettet, men skulle du sidde og mangle opskriften, eller har du noget du vil vide, så spørg dog :)

Vi havde en dejlig aften. Og jeg ved bare der vil komme mange flere af slagsen fremover.

Gider ikke læse det hele igennem i dag. Så lev med div. fejl og mangler. nat nat.