tirsdag den 26. april 2011

Cirkel Ludo !!

Så blev vi endelig færdige med vores store påske projekt.

Cirkel ludo.

Som jeg har sagt før, så er det et spil jeg husker fra barndommen, men som bare er umuligt at opstøve. Så vi (mig og datteren) har brugt TIMER på det, men det er også blevet flot, og spillet er lige så sjovt som jeg huskede det.

Jeg har desværre kun billeder af mit spil. Vi lavede et hver. Emily´s er helt anderledes i farverne og brikkerne. Men det har jeg ikke fået lov til at fotografere.



Spillet er lavet på en træplade og stregerne er "brændt" i bedste SFO stil. Så er det malet i skønne farver og derefter lakeret først med en klar lak med glimmer i (selvfølgelig !) , også med en klar skibslak, for bedre holdbarhed.




Brikkerne er lavet i "fimo". Her over er det små engle basser.




Så er der 4 små spøgelser.



De pink prinser.




Og Hjerter dame.

Læg lige mærke til de lækre terninger, som vi købte i en spil butik i København.

Vi har virkelig hygget os med projektet, og vi skal nok igang med endnu et spil. Hvilket er vi dog ikke enige om endnu :)

3 kommentarer:

  1. Hej.

    Jeg fandt din side, fordi jeg googlede cirkelludo. Mine børn er også vilde med at spille dette spil hos mine svigerforældre, der har et ca 50 år gammelt spil. Vi forsøger at finde nogle officielle regler, da der er lidt tvivl om enkelte detaljer - f.eks. hvor man kan blive slået hjem og hvor man ikke kan. Har du set sådan nogle?
    Jeg er sløjdlærer, og vil lige sige jeres spil er rigtig flot. Jeg får helt lyst til at lave det som projekt med en klasse i skolen :-)

    mvh.
    Flemming Salvig

    SvarSlet
  2. Hej Flemming...

    Tak for de fine ord. Jeg har lavet spillet ud fra et mini billede jeg fandt på en svensk hjemmeside, og det tog mig flere søndage bevæbnet med passer og vinkelmåler, og en del viskelædder :) Men er du interesseret har jeg skannet originalen ind og jeg kan sende den til dig. Du skal blot lige gi mig en mail adresse. Mht. regler så kan jég ikke finde dem, men jeg husker som en elefant og det samme gør min bror, så dem kan jeg også lige skrive til dig hvis du vil ha det.

    Ha en dejlig dag.
    Anja :)

    SvarSlet
  3. Hej.
    Det spil ser sjov ud. Er det muligt at støve reglerne op til det?
    Mvh Pia

    SvarSlet