onsdag den 12. juni 2013

KAMMERJUNKERE til Sofie...!!

Jeg har bagt kammerjunker. Og de er så søde, altså ikke sådan hvinende sukker søde, men bare søde. De er små og blomsterformede. Tænker at det er helt tosset at bage noget, der alligevel bliver mast til ukendelighed når det skal spises, så bagte dem i mundrette størrelser.

Jeg har lavet et glas til Sofie, og jeg håber hun bliver glad. I hvertilfælde spiser hun kammerjunker hver dag på sin morgen yoghurt, så der skulle være en chanche for at de bliver udryddet.






I får lige opskriften. For det er en helt ny åbenbaring for mig. Nemlig at de kan laves ret nemt, uden griseri i hele køkkenet, i min nye Kitchen Aid food processor. (Weeee.... <3)

Smid følgende i food processoren:

200 g. mel
2 tsk. bagepulver
2 spsk. vanilje sukker
75 g. sukker
1/2 citron skræl revet.

Puls det et par omgange, til det er blandet.

Smid nu resten i:

75 g. kold margarine i mindre stykker
1 æg
1/2 dl. mælk. (her kan du vælger at bruge alm. mælk, fløde eller kærnemælk. Du bestemmer selv)

Puls igen, til dejen lige netop samler sig. Ud på bordet med den. Og rul den til ca. 1 cm. tykkelse. Tryk junkere ud, i den facon du øsnker. og bag dem v. 200 grader varmluft i ca. 7 minutter. Når de er kølet så meget ned at du kan holde på dem, flækker du dem på langs. (Jeg synes det er nemmest med en kniv der IKKE er en brødkniv...) Lig dem på bagepladen igen, igen ved 200 grader, men denne gang 5 minutter. Husk bagetider altid er ca. tider. Der er enormt forskel på ovne. Så ha øjnene med dig :)

Så er det jo egentlig bare at lave koldskål og husk den lyserøde guf. MUMS :P

Ingen kommentarer:

Send en kommentar